Referat fra ekstraordinær generalforsamling i FORS
fredag 22. juni 2001 kl. 20:00 i Roklubben SAS
1. Valg af dirigent.
Der var 12 fremmødte FORS medlemmer og Valther blev valgt som dirigent.
2. Formandens beretning.
Kristian startede sin beretning med at beklage, at det igen var en ekstraordinær generalforsamling, der var indkaldt til. Derefter fortalte han, at bestyrelsen havde holdt møde, et telt var doneret til FORS fra Ole og Barbara og at materiellet var OK bortset fra et par skruer til giggens spændholte.
Søren forespurgte derefter om de rygter, han havde hørt om et salg af Sdr. Strømnfjords roklubs gamle klublokaler (restauranten). Frede fortalte, at det var korrekt, at den var til salg.
DFfR planlagte tur til Grønland er vist nok blevet udskudt til 2002. Nogen diskussion af bådetransport osv. til denne tur.
Frede forelagde regnskabet. 29 medlemmer havde betalt kontingent (100.-) og der havde ingen udgifter været endnu. Han foreslog endvidere, at URO’ere kun skulle betale det halve i kontingent. Det blev vedtaget.
4. Eventuelle forslag.
Der var ikke indkommet forslag.
5. Disposition af midlerne og fremtidigt arbejde
De næste hold der tager til Grønland vil undersøge, hvilket behov der måtte være for materiel, kogegrej og øvrigt udstyr deroppe. Endvidere var der stemning for, at FORS informationerne bliver lagt på nettet og refereret til via DFfR’s hjemmesider. Frede tager kontakt med DFfR.
Alle genopstillede og blev genvalgt: Formand Kristian, kasserer Frede, bestyrelsesmedlem Lars (materiel) og suppleant Just. Erik og Pia som henholdsvis revisor og revisorsuppleant.
Frede og Pia vil prøve at lave nogle hvide T-shirts med FORS’ logo på. Der var interesse for det, og prisen vil nok blive 75.-.
Der blev også talt om de ture, der var ved at blive planlagt. Hannebeth og Kristian planlagde en tur i slutningen af juli eventuelt samme med Lars. Pia og Frede en tur I begyndelsen af august. Øvrige interesserede var velkomne. 15/8-2001 – Frede.