Reparationsturen 5-8 september 1997.

Fire FORS medlemmer var en tur til Søndre Strømfjord, som hedder Kangerlussuaq nutildags. Det var i begyndelsen af september, hvor vinteren ikke er begyndt endnu deroppe.

FORS' formand Hans Jørgen har gode forbindelser til den lokale vejrmand, Kurt . "Vind-og- Vejr" Petersen, Grønlands svar på Voldborg. Det gav gode resultater, både på det vejrmæssige (høj sol) og på det boligmæssige, da vi kunne sove i på gulvet i Kurts lejlighed.

Bådene

Bådene så ikke godt ud ved første øjekast. Da de har ligget udenfor de sidste mange år, og i lang tid med bunden nedad, uden nogen form for overdækning, var træværket tørret godt ud. Bådene er begge glasfiberbåde med træaptering, træbåde vil ikke kunne holde til disse omstændigheder! Lakken var skallet af de fleste steder, det hang i laser overalt, hvilket fik det til at se ret så voldsomt ud. Ideen var at fjerne lakken, og så give træet noget træolie. Da det kun er træapteringen der skulle skrabes, var opgaven til at overse. Efter afskrabning og oliering så bådene meget bedre ud. Til næste år skal så den lak som vi ikke fik af i år skrabes af, hvorefter en let slibning og oliering skulle være det hele.

Hof, som er en 2-årers inrigger, fik nye rullebaner, de rigtige svirvler og konsoller. Vi lavede på stedet nogle bundbrædder af forhåndenværende krydsdsfiner. Der var nogle småskader i glasfiberen nede ved kølen, som blev lappet. Der mangler nye fenderlister, stopklodser, en luge og en afrunding af glasfiberarbejdet: Det er bestemt noget vi regner med at få på plads til næste sommer.

Giggen (3x+ ) havde fået nogle slemme knubs da den var blæst omkuld i vinterens løb. To af riggene var bøjede, den ene kan rettes ud, mens den anden vil blive erstattet med en ny. Siden havde været trykket ind ved l-er sædet, men det havde rettet sig ud på mirakuløs vis ved solens hjælp. Giggens sæder var ikke taget ind, så krydsfineren var gået fuldstændig fra hinanden. Der skal tre nye sæder til, hvoraf de to blev suppleret fra Søndre Strømfjords roklub. Da de kun har en båd tilbage, har de ikke det store behov længere. Båden fejler ikke noget bortset fra riggene, lakken og sæderne, så også Åse regner vi med at få klar til næste sommer.

For at undgå yderligere skader blev begge både surret forsvarlig fast, denne gang med bunden i vejret. Vi har undersøgt mulighederne for at få en container eller lign, men det ville koste rigtig mange penge at få den transporteret til stedet. Bådenes løsdele opbevares i roklubbens gamle klubhus, hvor de er beskyttet mod vejrliget. Både årer, sæder, bundbrædder og spændholte findes der. Det gamle klubhus fungerer i øvrigt som et meget anbefalelsesværdig restaurant, med rigtig god mad.

Området

Hvad kan man så bruge disse både til ? De ligger ud til Lake Ferguson, som er ca. på størrelse med Furesøen. Udsigten er dog noget anderledes, høje bakker på 300-500 m, nogle bare og golde med sten og grus, andre grønne, med mos og græs. Træer findes ikke, kun nogle knæhøje buske. I begyndelsen af September er efteråret godt i gang, med let nattefrost, og røde og brune farver over det hele. Bortset fra nogle få hytter ved søens ene ende ( der var vel en fem-seks stykker) er bredden fuldstændig ubeboet. Roklubbens formand Gorm har et stort rundbuetelt, arvet fra Amerikanerne. Det står ved den modsatte side af søen, og kan rumme 6 sovende gæster. Herfra vil man f.eks. kunne gå ind til indlandsisen, som befinder sig ca. 20 km derfra. Vi fik kun set det fra en bakketop, og selv på den afstand ser det meget imponerende ud, helt klart et besøg værd. Fra Kangerlussuaq kan man køre nogle få km ind mod isen, resten må man gå (også ca 20 km). Det der slår en der er den fuldstændige stilhed.

Man kan høre menneskestemmer fra den anden side af søen, der er ikke noget andet der laver lyde. Dyreliv er der lidt af, der findes nogle flokke af muskusokser, nogle store ravne og lidt småfugle, som jeg ikke kender navnet på. Selvom vi var der i begyndelsen af September, hvor nattefrosten var begyndt at rydde op blandt myg og andet kryb, så kom der i løbet af dagen alligevel nogle frem mens solen skinnede. Jeg kan godt forestille mig at de kan være en pestilens, når sommeren er på sit højeste i juni-juli.

Forsyninger

Da vi tog derud (til Kangerlussuaq) regnene vi med at skulle taget noget sprut og smøger med. Det var da ikke uvelkommen, men vi fik en bøn om endelig at tage noget frisk mælk og friske grøntsager med. Mælk koster 18 kr/1 i den lokale butik (der ER kun en !), så der er virkelig noget at hente! Folk bliver meget glade her for at få det, det hjalp os til en bil og husly, så det er ikke værst!

JanPeter